Så hold dog op med at undskylde!

Begrebet skyld beskrives i retsskrivningsordbogen, som at være skyld i noget eller at man kan gøre noget for andres skyld. Men har vi brug for skyld som mellemled? Gør det du har lyst til. Hvis det er at glæde eller oprigtigt hælpe andre, så gør det uden at forvente noget tilbage. Giv det du kan og lyster, men gør det uden skyld forpester gerningen.

At und-skylde sig er et forsøg på at lægge skyld fra sig. Men for at und(skylde), må man først have gjort skyld virkelig. For at at kræve en undskyldning, må man nødvendigvis se sig selv som offer. Hvis man tror man skylder nogen en undskyldning, må man som udgangspunkt tro, at man kan have skyld. Selvansvarlighed derimod, er at komme med en indrømmelse eller eje egne fejltagelser. Hvis du kommer til at træde en person over tæerne, kan du blot udøve empati, og ex sige: “Det var ikke min intention at træde på din fod, håber du er ok”.

Offerets anatomi, er at det føler sig angrebet, svigtet, overset, uelsket osv. I det sekund vi ikke kan eller er villige til at bære eller eje vores følelser eller mentale tilstand, påtager vi os offerrollen, og projicerer skyld. Det er altså et valg, uanset om det er bevidst eller som i de fleste tilfælde, helt og aldeles ubevidst. Mangel på den bevidsthed, gør at vi ikke ved, at vi har et valg. Og nu REAGERER VI PR AUTOMATIK i stedet for at stoppe op, og ‘gå hjem’ i os selv og undersøge sandhedsværdien af vore egne overbevisninger. 

Selvudviklingens fornemste mål, er at erkende, at vi til hver en tid har et valg. Det vil sige, at vi selv vælger hvordan vi opfatter vores virkelighed. Når vi ikke kan håndtere frygt i dets utallige afskygninger, som ex vrede eller irritation, så skubber vi følelsen væk ved at placere skyld, enten ved at slå os selv i hovedet, eller ved at projicere; at placere skylden for vores tilstand udenfor os selv. 

Jeg tror ikke på skyld. Troen på skyld som virkelig, skaber øjeblikkelig adskillelse. Sind er forenede, hvilket blandt andet betyder, at det jeg tænker om andre, mig selv eller verden, påvirker min opfattelse af virkeligheden.

I det øjeblik, jeg anerkender at det er MINE FØLELSER OG TANKER, der skaber MIN OPFATTELSE, kan jeg nu vælge at acceptere mine følelser, undersøge mine tanker og allervigtigst være villig til at slippe de usande overbevisninger, jeg har båret på, ofte ubevidst. Kun ved at slippe tillærte begrænsende overbevisninger, kan jeg sætte mig selv fri – og dermed gøre helt og aldeles op med offer/bøddel mekanikken, som er egos perspektiv på verden. Den frihed gør at jeg kan vise andre sand empati, og handle ubetinget uden at blive symbiotisk infiltreret i andres sindstilstande eller verdensopfattelse.

Hvis du oplever smerte ved at kæresten forlader dig, kan du vælge at projicere den smerte ud, ved at tænke at det er kærestens skyld, at du nu lider. Du kan også vælge en mere moden og bevidst tilgang, nemlig blot at sidde med følelsen af savn uden at kalde den noget, derefter nedskrive alle de følelser, tanker og overbevisninger der kommer frem i DIT SIND, og sidenhen finde villigheden til at slippe det, der ikke er sandt. Det var åbenbart sandt for din kæreste at gå. Dine følelser har ikke noget med den andens valg at gøre, og derfor har den der gik ingen skyld i din smerte.

Eller du kan vælge lidelsen, ved at klamre dig til og svælge i følelsen af forladthed, medens du ihærdigt fornægter de tanker og overbevisninger, der kom forud for følelsen. Det er tanken om, at du ex ikke kan klare at være alene, der føder følelsen af ensomhed.

Jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Husk vi kan ikke dømme andre ud fra det vi ved. Man kan kun hjælpe dem ved at vise i ord og handling, at der er en vej ud af offerrollen, ud i sand frihed. Skridt for skridt. 

Livet bliver lettere at navigere i, når vi erkender at alle gør det bedste de kan, også selvom det kan se ud som om de intet gør, er ligeglade eller voldelige. Det betyder ikke at du bare skal finde dig i at blive trampet på. Hvis du oplever en der er agressiv eller voldelig mod dig, har du muligheden at acceptere det du ikke kan lave om på eller at gå. Men husk, det skal føles sandt og være kærligt overfor dig selv. Hvis du vælger at gå, så gør det uden skyld. Vend dig ikke om. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *