Et kreativitets værktøj som virkelig rykker, er at tømme hjernen. Engager dig selv til at skrive morgensider hver dag i 12 uger. Fyld tre A4 sider med alle dine tanker. Bare tøm hjernen. Tænk ikke, bare slip alle tankerne løs. Så snart du ser dem på papiret, vil du vide hvad der er gammelt mudder og hvad der er guld.
Lad blot dine hænder føre an, prøv ikke at være klog, god, rigtig eller noget som helst andet. Prøv ikke at skrive noget som helst fornuftigt. Tillad blot det der er, at komme op til overfladen og ned på papirfladen. Døm ikke i processen. Vær autentisk – vær blot dig selv – ingen andre skal læse det.
Lad mudderet falde til bunds
Når du har tømt hjernen, og en sætning springer i øjnene eller rammer en følelse, så stop op og vær blot tilstede med det, som er kommet frem i processen. Sid blot og betragt følelsen eller ordene og lad dem synke. Ved at lade de indre vande stilne af, synker ‘mudderet til bunds’, og guldet vil fremstå tydeligt. Du vil vide om det er guld eller mudder. Guld skinner og lyser dig op indefra. Guld føles rigtigt. Guld giver dig energi.
Når tid er – vil du handle på guldet.
Mind On Paper metoden
Du kan gå et skridt videre og få fuld klarhed i sindet og en ny bæredygtig retning i dit liv, ved at beskrive dine følelser, tanker og overbevisninger med Mind On Paper metoden. Før hver følelse var der en tanke og en – ofte ubevidst – overbevisning. Hvis du bevidstløst gentager en tanke længe nok bliver den til en overbevisning. Er den sand?
Hvis ubevidste overbevisninger er styrende i dit liv, vil du føle dig som offer i livet. Tag det fulde ansvar for din glæde og dine sejre. Sæt dig selv fri af hæmmende overbevisninger ved at undersøge hvad du føler og tænker og tror – fremfor at lade dig styre af ’tilfældigheder’.
Bemærk, der er Copyright på Heklas selvudviklingsværktøj Mind On Paper.
