Gå offline og bliv hel igen
En meget effektiv vej til at miste sig selv, og dermed kontakten til den kreative åre, den indre visdom og tabet af energi eller indre fred, er eksempelvis at være ONLINE HELE TIDEN…
NUL-TILSTANDEN
De fleste mennesker i dag har meget sjældent kontakt til den side af sig selv, hvor vi hviler i os selv eller hvor vi oplever flow. I den selvsamme tilstand hvor indsigter og ideer kommer svævende af sig selv ‘ud af den blå luft’, lader vi også op og mærker os selv.
Jeg kalder det Nul-tilstanden eller The Stopping.
Det kræver adgang til Nul-tilstanden, når vi skal løse problemer. Vi bliver simpelthen bedre til at fokusere når vi er 100% tilstede. Hvis vores halve opmærksomhed er på mobilen, der som en ekstra legemsdel følger os hvor end vi går, uanset hvad vi foretager os, så siger det sig selv, at vi kun er halvt til tilstede med det vi laver.
Når vi konstant er til rådighed for dem, der gerne vil i kontakt med os, dele noget med os, sælge noget til os, så er der ikke længere ‘nogen hjemme hos en selv’. Især unge og børn, der ikke kan huske hvad det vil sige at være uforstyrret med sig selv, er helt fortabt uden deres mobil. Når mine piger som små kedede sig, var mit svar altid: “Det er godt, det er de færreste der kan finde ud af det.” At kunne være med sig selv, uden at lave noget, er blandt andet vejen til indre ro, selvindsigt og ny energi.
Mine to piger fik først mobil som 12 årig, og alligevel er jeg vidne til to unge mennesker, der lider synligt afsavn, hvis jeg beder dem lægge mobilen væk bare 30 minutter mens vi taler sammen. Så på trods af deres barndomslære oplever de nu det at være offline, som en kold tyrker, hvor både deres sind og krop skriger på den evige ‘stimulans’. På kun 10 år er de blevet dybt afhængige, ligesom de fleste af os, af at være konstant online og til rådighed for andre. Selv når mennesker ser en film på tv, laver mad, går tur, leger med ungerne eller har sex, er de fleste online. For tænk hvis vi skulle gå glip af noget?
GIV DIN HJERNE EN VELFORTJENT PAUSE
Mobilen suger helt ubemærket meget af vores fokus, og derfor får hjernen aldrig en pause. Og det er et problem, fordi det altid er i pauserne, at vores kognitive evner styrkes og finpoleres. Det er derfor vi ofte får de rigtig gode ideer i badet, når vi vasker bilen, løber en tur i skoven eller under andre ‘autopilot aktiviteter’. Selv Einstein fik de bedste ideer, når han barberede sig.
Altså foretog sig noget pr automatik, hvor hjernen kun behøver at bruge minimal kraft. Men før Einstein eller vi andre får en genial ide, må vi først erkende der et problem, og dernæst stille et åbent spørgsmål. Når først spørgsmålet er stillet, kan sindet begynde at bearbejde alle informationerne, der er lagret. Men vi får ikke svaret, så længe vi ikke er så tilpas stille og opmærksomme, at vi kan høre eller indse.
Nogle vil påstå de ikke bruger hjernen, mens de stirrer ind i skærmen og lader sig underholde. Men hjernen er faktisk på højtryk, når den skal processe alle de indtryk og stimuli, også selvom det føles som om man slapper af.
Sindet kan sammenlignes med en kæmpe kommode, hvor alle svarene gennem tiderne ligger hengemt i skuffer. Hvis vi ikke bevidst stiller spørgsmål og dernæst stopper op og lytter indad, så vil kommoden stå uberørt og støve til. Når vores fokus konstant er på alle beskederne på mobilen, alle events og muligheder der vælter ind i en lind strøm, ja så vil vi være blinde for svarene, der ligger klar lige under overfladen.
Lad mig bruge en anden metafor. Hvis du har et glas med vand, jord og guld, og du konstant rører rundt, vil du ikke kunne skille guldet fra. I det øjeblik du stopper med at røre, vil jorden falde til bunds og du vil have en chance for at spotte guldet og fiske det op.
DEN ENKLE OG HURTIGE VEJ TIL AT FINDE SIG SELV
Beslut dig for pauser. Skriv ‘STOP OP’ i kalenderen. Vær offline 1 time hver morgen og aften. Pauser er den bedste hjerneyoga. Når du går offline en time før sengetid, sover du også bedre og bliver mindre stresset.
Du har ikke kun brug for en god nattesøvn, du har også brug for hjerneafslappende aktiviteter i løbet af dagen, hvor du lader mobilen blive hjemme, mens du går eller cykler en tur eller sidder stille og bare glor dig omkring på landskabet. Tegner, strikker, pudser bil eller klipper hæk. Det vigtigste er at du øver dig i at være fuldt nærværende. Prøv at spise din mad med alle dine sanser fuldt fokuseret på smag, lugt og lyde. Luk alt andet ude. Mindfullness er en kendt metode til at komme fuldt tilstede.
TAG VARE PÅ DIN NATTESØVN
Vidste du at det primært er om natten vi har mulighed for at stresse helt ned på celleniveau. Kroppen har brug for pause, for at bekæmpe de de frie radikaler, der ophobes i kroppen i løbet af dagen på grund af psykisk eller fysisk stress. Frie radikaler øges ex. med sukker, alkohol, eller miljøgifte som tungmetaller og mobilstråling.
Sluk både mobil, wifi router og andre trådløse apparater om natten for optimal genopbyggende søvn. Sovehormonet Melatonin er med til at bekæmpe de frie radikaler, men Melatonin niveauer går ned ved påvirkning fra mobilen. Der er konsensus blandt videnskaben om at radiofrekvent stråling øger de frie radikaler og dermed øger oxidativ stress i cellerne.
Det er ikke kun de usynlige stråler, men også lyset fra skærmen der påvirker os. Hjernen kan ikke kende forskel på elektromagnetiske stråler og dagslys. Hvis vi er online et par timer før vi går i seng, da hjernen tror det er dag, og derfor stopper med at producere antistress antioxidanten Melatonin (Jeg bruger soveplastre, se nedenfor). Det er denne antioxidant de fleste med Autisme eller ADHD mangler.
KROPSBEVIDSTHED SOM GENVEJ
Paradoksalt nok, er kropsbevidsthed en direkte genvej til det åndelige aspekt – og til at få direkte kontakt til Selvet. Jeg bruger selv denne enkle meditations-metode. Sæt dig inde eller ude. Flyt dit fulde fokus på enten hænderne på låret eller fødderne på gulvet. Hold nu dit fokus på MELLEMRUMMET (mellem håndflade og lår eller fodsål og gulv). Hver gang dine tanker vandrer, tænker du AHA, og flytter fokus tilbage på mellemrummet. Det er sværere end du tror. Især hvis det er længe siden, du har mærket dig selv. Start med 5 minutter, og øg med 5 min hver dag. Indtil du finder tilbage til den indre ro og glæde, din krop og sjæl ubevidst har længtes så længe efter. Der er også meditationsmetoder hvor du fokuserer dit blik på en flamme eller en blomst samtidig med du fokuserer på din vejrtrækning.
Jeg vil æde min gamle hat på, at du vil få en på opleveren, når du mestrer det. Men igen. Hav ikke fokus på at opleve noget udover det sædvanlige, vær blot fuldt ud tilstede her og nu. At være fuldt tilstede med fokus indad – uden at lade dig forstyrre af verdens distraktioner, herunder mobilen – er nøglen til indre fred / at finde dig selv igen.
Hvis du vil opnå indre fred, kende dig selv, mærke dine sande behov, løse et problem, møde den rette, være mere effektiv eller åbne for din kreative åre – så gå offline dagligt. Du kan jo starte nu.
TØM HJERNEN PÅ PAPIR
Sæt dig med et papir og en blyant hver morgen før du går online. Og vær receptiv. Hver gang der kommer en tanke. Få den ud af hovedet og ned på papiret. Det gjorde jeg hver morgen i 6 måneder. Jeg læste det ikke. Vurderede det ikke. Tømte bare hjernen. Så stoppede jeg op – i sindet. Og var totalt tilstede i månedsvis. Jeg stod, sad og lå ned. Jeg lavede mad, lugede i haven, handlede ind, tissede og var blot 100% til stede i alle aktiviteter. Ud af denne 0-tilstand skete der noget højst uventet.
En dag rejste jeg mig intuitivt, tog en bunke papirer og skrev en bog i hånden, på kun 3 måneder, i totalt frit flow. ‘Mod til forandring – om at stå i din kraft og mestre kreativ disciplin’. I den finder du mange flere metoder, til at kende dig selv – og dermed skabe det gode liv for dig. Læs mere om denne teknik HER
- Køb Melatonin plastre der er godkendt som medicinsk udstyr i klasse 1, ved at klikke HER,
eller skriv til mig på kontakt(snabela)heklahekla.dk, og hør om medlemsfordele (halv pris). Ingen binding og 30 dages fuld returret – samt min erfaring gennem 10 år.
2 Replies to “Gå offline og bliv hel igen”
God gennemgang. Men du mangler lidt om det blå lys i mobil og tv, som er ekstra skadeligt. Og måske også om rødt lys som kan hjælpe med til at genopbygge kroppen.
Hej Ejvind, og tak for feedback. Ja det blå lys opfattes også som dagslys. “Hvis mobilen er tændt eller lader op i dit soveværelse, vil din hjerne stoppe med at producere Melatonin, da hjernen ikke kan kende forskel på elektromagnetiske stråler og dagslys.”